En fællesspisning i gården er en god måde at lære sine naboer at kende på. Man behøver hverken have et stort køkken eller et fint bord, for det vigtigste er, at folk mødes og sætter sig ned sammen. Mange bliver overraskede over, hvor let det er at få gang i noget, når der først er én, der tager initiativet og sætter en dato.
Begynd med at spørge et par naboer, om de har lyst til at være med til at planlægge. Så bliver opgaven delt fra start, og det bliver et fælles projekt frem for en indbydelse fra én person. Hæng en seddel op i opgangen, eller skriv på opslagstavlen, så alle ved, hvor og hvornår det foregår, og hvad de kan bidrage med. Lad det være frivilligt, så ingen føler sig presset.
Bordet og maden
Find borde og bænke, som allerede står i gården, eller lån af hinanden. Klapborde og sammenstillede havemøbler fungerer fint, og en lang dug binder det hele sammen. Til maden er det nemt, hvis hver husstand tager en ret med, mens en eller to står for det varme, for eksempel en stor gryde eller noget fra grillen. Brød, salat og noget koldt at drikke supplerer, så alle bliver mætte.
Tænk på børnene. De kommer til at løbe rundt, så sæt gerne et bord til dem for sig selv med simpel mad, som de kan tage til sig uden hjælp. Husk at spørge naboerne, om nogen har allergier eller ikke spiser bestemte ting, og sørg for, at det står tydeligt, hvad hver ret indeholder. Det er det bedste, man kan gøre for, at alle føler sig velkomne.
Aftal også, hvem der rydder op, og hvor affaldet skal hen, inden festen begynder. Hvis alle tager et lille stykke af oprydningen, er gården ren igen på kort tid. Måske bliver den første fællesspisning starten på en tradition, hvor man skiftes til at være vært, og hver gang bliver det lidt lettere. Del gerne opgaverne ud, så ingen bliver hængende med det hele alene, og tak hinanden, når aftenen er slut.
